lørdag den 11. august 2012

Akut tilfælde af kagecraving

Jeg har desværre været inde i en lang periode med sygdom. Det hele startede efter min fødselsdag i marts, hvor jeg fik en opblussen af min kroniske tarmsygdom, den er efterhånden ved at være under kontrol igen. Så fik jeg virus på balancenerven. Under vores sommerferie i Italien, måtte vi et smut forbi sygehuset, fordi jeg havde fået mellemøresbetændelse.....
Seneste tilfælde har været af den mere milde af slagsen, nemlig et akut tilfælde af kagecravings. Heldigvis er det da et problem der står til at løse. I dette tilfælde kunne det klares med en Kop kage. En kage der er så simpel, og hurtig at lave, så man 5 min efter man har lettet sig fra sofaen, står med lækker nybagt kage i hånden. Kagen skal helst spises, når den er friskest - men det var vel også derfor man bagte den :-)