søndag den 21. april 2013

Blæksprutte

Min svigerinde bliver færdig som sosu-hjælper, her lige om lidt......hvis altså lockouten snart får ende.
Hun skal derfor til at afslutte hendes praktik, og jeg lovede hende at bage en kage til kollegerne.
Der er vidst ikke noget mere sigende end blæksprutten, for det de render rundt og laver (Tak til Stina for den gode ide, som er tyvstjålet)



 
Indeholder:
Chokoladebunde, jordbærmousse og Tobleronecreme med hakket Toblerone

Ananastrifli


Vi havde inviteret mine forældre hjem til en god middag, men havde ikke fået planlagt desserten, så i sidste øjeblik skulle der lidt kreativitet til.
Vi havde et par ananas i køleskabet, og jeg havde lyst til en dessert med frugt.

Jeg kan huske i min barndom, at min mor lavede trifli -det var bestemt ikke noget jeg brød mig om dengang, men man er vel blevet ældre :-) Og når nu jeg selv kunne bestemme, hvad der skulle i, så kunne det vel ikke gå helt galt.

Den smagte fantastisk -det bliver bestemt ikke sidste gang vi skal have trifli



Opskrift til 4 store eller 6 små
 
Ananas kompot:
  • 1 lille ananas
  • 130 g sukker
  • vanillepulver eller en lille vanillestang
  • 2 spsk mørk rom
  • 1 spsk maizena

Creme:
  • 2 æggeblommer (evt. pasteuriserede)
  • 3 spsk sukker
  • 1 spsk maizena
  • ¼ liter sødmælk
  • ¼ liter piskefløde
  • 50 g hvid chokolade (evt mere, prøv dig frem)
Knas:
  • Makroner
  • Mandler
  • Havregryn (kan evt undværes)
  • Akaciehonning
  • mørk chokolade
 
 
Ananaskompot: Skær top og bund af ananasen, herefter skæres skrællen af og stammen i midten fra. Ananasen skæres i fine stykker (ca 1x1 cm) og puttes i en gryde på lav varme sammen med sukker og vanille. Rør godt indtil sukkeret opløses og bliver til lage. Herefter tilsættes rom, og ananas og lage koges op ved svag varme under omrøring i 15-20 min. Jævn lagen med Maizena. Lade kompotten køle af.
 
Creme: Rør æggeblommer, sukker og maizena sammen i en tykbundet gryde. Rør mælken i. Varm blandingen op ved jævn varme og under let piskning. Kog cremen, stadig under piskning, i ca. 1 min. Lad cremen køle af i en skål - rør af og til. Pisk fløden til et let skum og vend ca. ¾ af flødeskummet i den kolde creme. Gem resten til pynt.
 
Knas: Jeg glemte desværre at måle og veje mængder af, så det må være lidt på fornemmelsen.
Start med at hakke mandlerne kom dem sammen med havregryn og en lille smulle akaciehonning på en tør pande, og rist det let af. Lad det køle af. Når nøddeblandingen er kølet af, tilsættes knuste makroner og en smule hakket mørk chokolade.
 
Læg sammen: Start med at lægge en hel makron i bunden af glasset, og hæld rom over den -lige tilpas nok til, at den suger det. Læg så et lag creme, efterfulgt af knas, og ananas. Gentag. Creme, knas ananas. Slut af med en klat flødeskum på toppen.

søndag den 14. april 2013

tirsdag den 9. april 2013

Badmintonkage

Så er det ved at være tid for konfirmationer igen.
Denne kage skulle Emil have. Emil spiller badminton, og har lige vundet sølv i landsmesterskaberne, så selvfølgelig skulle medaljen med på kagen.
 

Indeholder: Spongecake, appelsinmousse med tvist af passion og chokolademousse.