torsdag den 27. februar 2014

prinsesse-drømmekage-muffins

Så havde den lille prinsesse fødselsdag i går. 4 år.
Jeg planlægger altid at have mine fridage på børnenes fødselsdagen (en af fordelene ved vekslende arbejdstider). Så i går skulle vi i børnehaven og holde fødselsdag.
De skulle have boller i karry med ananas, banan, æble og rosiner. (Alligevel var der børn, der ikke kunne lide NOGET af det ????)
Til dessert disse fine muffins -som sjovt nok gled ned hos alle :-)
traditionel drømmekage med pink pastafarve i fyldet.

Min skønne fødselsdagstøs.

himmel og helvede

Vores ældste datter er netop blevet 11 år. 
Vi er så heldige, at hun har en rigtig god drengeven i klassen (det er så meget mindre kompliceret). De har begge fødselsdag her i starten af året, og holdt fest sammen sidste år. Nu skulle succesen gentages.
De er efterhånden blevet så store, så de godt ved, hvad det er de vil. 
Vi blev ret hurtigt enige om en  temafest, men temaet var lidt svære, da det gerne skulle fange begge køn.

de surfede nettet lidt selv, og kom frem med ideen. Himmel og helved fest. 

Alle blev opfordret til at komme som engle eller djævle, der blev dækket 2 borde. Et himmelbord og et helved bord


helvedbordet

Himmelbordet

Klassen er skøn, så der er altid stor tilslutning til festerne, og alle kom udklædte. På himmelbordet var der sandwich, vindruer og grøntsagsstave. 

På helvedbordet, var der pizza og pasta med pølser og ketchup.


Efter maden var der musik og dans. Sodavandsbar og cupcakes.
Djævlecupcakes: red velvet med cremecheese frosting der var farvet rød, og pyntet med små djævlehorn (der desværre var blevet bløde i køleskabet.)

Englecupcakes: Marsmellow cupcakes med små skumfiduser på toppen, der lignede små fluffy skyer.

(desværre fik vi ikke taget nogle ordentlige  billeder af kagerne.)

onsdag den 26. februar 2014

Uglekage

Da Josefine havde fødselsdag, skulle hun have kage med i skole. 
Jeg har en del om ørene i februar, da vi har en del fødselsdage. Josefine ville gerne have en fin kage. 
Vi indgik dette kompromis ...

Klassisk chokoladekage med glasur, pyntet med en fin ugle.
Kagen var et hit. Der var ikke så meget som en krumme med hjem.

Modelervoks

Mathilde og jeg havde for noget tid siden en rigtig hjemme hygge dag. Hun elsker at lege modellervoks, men havde desværre glemt at sætte låg på sidste gang. 
Vi lavede derfor selv vores modellervoks. Super nemt og hurtigt, og så kunne hun selv vælge farver.
Hjemmelavet modellervoks:
5 dl mel
2 dl fint salt
2 spsk citronsyre 
5 dl vand
1 tsk olie
Frugtfarve 

Hæld alle ingredienser (undtagen frugtfarve) i en gryde, og bring det i kog, mens du konstant rører rundt.Efter 2-3 minutter begynder det at samle sig til voks. Tag gryden af blusset, og vip voksen ud på et bord.
Lad det køle af et par minutter. Farv i de ønskede farver.
Del så voksen ind i portioner, tilsæt frugtfarve og ælt grundigt, til farven er jævnt fordelt. Har du engangshandsker i huset, så tag dem på, mens du ælter – så slipper du for at skrubbe frugtfarve af hænderne bagefter.
Modellervoksen kan holde sig 2-3 måneder i en bøtte med tætsluttende låg – holder sig bedst, hvis den opbevares køligt.


Hemmelighedskræmmeri

En af mine kolleger har netop haft 40 års jubilæum !!!!!
Jeg blev spurgt om ikke jeg ville bage kagen. Hun vidste ikke selv noget, da hun ikke bryder sig om at være midtpunkt. Men fejres det skulle hun.
Efter 40 års tro tjeneste kan man indstilles til dronningens fortjeneste medalje. Selvfølgelig skulle den på kagen.


Indeholder: 
Browniebunde og appelsinmousse

søndag den 9. februar 2014

En virkelig dum fejl....

.....er når man glemmer at tage billeder af kagen til bloggen, og først kommer i tanke om det, når kagen er hentet.
Jeg måtte skynde mig at skrive til min kollega, om ikke hun ville tage nogle billeder for mig. Og det ville hun heldigvis :-)
Kagen indeholder chokoladebunde, After eight creme og champagnemousse.

After eight cremen var et hit, og jeg lovede at dele opskriften. Den er ganske simpel.

200 g After eight
100 g mørk chokolade
3/4 L piskefløde

Chokoladen smeltes i fløden, ved svag varme. Når chokoladen er smeltet stilles det på køl. Gerne til næste dag. Det skal være HELT koldt inden. Det kan piskes op. 
Pisk nu til den rette konsistens. Skal cremen bruges som kagefad skal den piskes lidt stiv, for ikke at flyde ud. Pas dog på ikke at overpiske, da den så skiller.

lørdag den 1. februar 2014

Banana Cream Pie

Manden min, og hans bror skal se Super Bowl i morgen nat. I den anledning, er der ytret ønske om en.....

Banana Cream Pie (opskrift fra Gastromand.dk)

Tærtebund
125 g smør
3 dl mel
0,5 tsk salt
2 spsk vand

Rør ingredienserne sammen, og stil dejen på køl i ca 30 min. Rul dejen ud, og kom i et tærtefad. Bag ved ca 200 grader i 10 min.

Ingredienser
150 g sukker
40 g hvedemel
1 tsk salt
475 ml milk
3 æggeblommer, piskede
30 g smør
1 ¼ tsk vanilje ekstrat
1 tærtebund, bagt
4 bananer, i skiver
Tilberedning

I en tykbundet gryde, bland mel, sukker og salt. Tilføj mælk lidt efter lidt. Opvarm ved medium varme under konstant omrøring indtil det hele koger. Lad det koge i 2 minutter og tag gryden af varmen. Bland en smule af den varme crème i æggeblommerne, rør rundt og hæld derefter æggeblommerne i den varme creme. Rør kraftigt i cremen i 2 minutter. Tilsæt smør og vanilje ekstrakt og rør i cremen. Læg bananskiverne i den bagte tærtebund. Hæld vaniljecremen over. Bag i 30-35 minutter ved 175 grader. Lad tærten køle af. Servér med flødeskum.

Køn det er den ikke, men den smager godt.......og med en klat flødeskum på toppen.....mums

Brainstorm

Et godt redskab,når jeg sidder og brainstormer, inden jeg skal lave kager, er APPen " ekspress sketchbookX " jeg bruger den ofte til at lave skitser.
Den er ikke beregnet på, at lave små fine detaljer, da man sidder og tegner med fingrene. Dog kan den give en fin ide, om hvordan det endelige resultat bliver.
Klik på linket, og se det færdige resultat af kagen.