mandag den 12. marts 2012

Så rundede man et skarpt hjørne


Jeg fyldte 30 år i fredags. jeg blev fejret allerede fra morgenstunden, hvor den nærmeste familie kom og spiste morgenmad sammen med os. Børnene havde fået lov til at blive hjemme fra skole, børnehave og dagpleje, så den stod på ren familiehygge resten af dagen.
Af mand og børn fik jeg disse fine blomster, nyt ur og tøj.


Da jeg havde været i aftenvagt dagen forinden, blev der kage til kollegerne, af rester fra den seneste tids kageprojekter. I fryseren havde jeg citron/vanillecupcakes til at ligge. De blev toppet med hvi´d chokolademousse med hyldeblomst og friske blåbær.


I weekenden skulle der være fest. Og ingen fest uden kage. Kagen bestod af, fra neden: lys mandelbund med vanillesirup, hvid chokolademousse med stykker af hvid Toblerone, chokoladebund, hyldeblomstmousse med friske blåbær, og til sidst en lys mandelbund igen.


Den færdige kage blev pyntet med orangestænger og friske bær. Uden tvivl den bedste kage jeg selv har smagt længe.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar