søndag den 23. juni 2013

Koldskålkage

sidste weekend fyldte den mellemste 6 år. Han ELSKER koldskål, men hans mor syntes, at desserten til gæsterne skulle være lidt mere spændende :-)
Derfor fandt jeg frem til denne lækre sag på nettet.
Utrolig frisk og lækker.



Opskriften er hentet hos mad med hjertet

Koldskålskage


Bund
- 100 g. smør
- 200 g. mel
- 60 g. sukker
- 1 tsk bagepulver
- 1 tsk vanillesukker
- ½ æg
- 40 ml mælk
- Fintrevet skal af ½ citron

1. Bland det hele sammen til en ensartet, klistret dej.
2. Tag ringen af en springform på 24 cm, sæt den på en bageplade med bagepapir, hold den fast og tryk dejen ensartet ud deri i ca. ½ cm tykkelse.
3. Bag bunden i 20 min ved 180 g. til den er gylden. Lad den afkøle helt.

Koldskålsfromage
- 4 blade husblas
- 70 g. flormelis
- kornene af 1 vanillestang
- 3 dl kærnemælk
- 2,5 dl fløde, pisket til skum
- skal af ½ citron
- saft af 1 citron

1. Udblød husblassen i koldt vand i 5 min og smelt den herefter i citronsaften i 15 sek i mikroovnen.
2. Rør flormelis og vanillekorn ud i kærnemælken.
3. Rør hereftersmeltet husblas/citronsaft og citronskal ud i kærnemælken.
4. Rør tilsidst kærnemælksblandingen forsigtigt ud i flødeskummet.
5. Når bunden er afkølet helt placeres den på fadet den skal serveres på. Ringen fra springformen eller en bagering spænden om bunden og en strimmel bagepapir der passer i højden sættes hele vejen rundt.
6. Hæld fyldet over bunden.
7. Lad kagen stå på køl og sætte sig i min. 5 timer.
8. Pynt og server med masser af friske jordbær og mørk chokolade :) jeg pyntede med chokoladegitter


2 kommentarer:

  1. kan man bage bunden dagen før brug??

    SvarSlet
  2. Det skulle der ikke være noget problem i.

    SvarSlet