søndag den 18. oktober 2015

Peanutbuttercookies


Min søn har længe haft et stort ønske om, at få lov til at smage peanutbutter. Han er temmeligkræsen, så er han åben for noget nyt,skal han selvfølgelig smage.
Det var ærligt talt ikke det store hit,

Da peanutbutteren havde stået en lille uge i mit køleskab, skulle der findes alternative anvendelsesmuligheder.

Det endte med peanutbuttercookies fra the Hummingbird bakery -til stor glæde for hele familien.

Kagerne er både seje og sprøde på samme tid -præcis som en cookie skal være. Der kan med fordel tilføjes mere chokolade i dejen.




Opskrift (24 stk) 

Ingredienser:
225 g smør
200 g melis
200 g lyst muscovadosukker
2 æg
1/2 tsk. vaniljeekstrat
250 g crunchy peanutbutter
350 g mel
2 1/2 tsk. natron
1/2 tsk salt
75 g hakket mørk chokolade

Fremgangsmåde:
Forvarm ovnen til 170 grader

Pisk smør og de to slags sukker let og luftigt.
Tilsæt æggene et ad gangen. Rør godt.
Skru ned til lav hastighed og rør vanilje og peanutbutter i.

Tilsæt mel, natron og salt,og bland det godt til en jævn dej. Fordel den hakkede chokolade jævnt i.

Fordel dejen i 24 kugler og læg dem på en bageplade med bagepapir (ca 6 på hver plade). Der skal være god afstand imellem, da de flyder meget ud.

Bag kagerne i ca 10 min til de er gyldne og flade.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar