søndag den 9. februar 2014

En virkelig dum fejl....

.....er når man glemmer at tage billeder af kagen til bloggen, og først kommer i tanke om det, når kagen er hentet.
Jeg måtte skynde mig at skrive til min kollega, om ikke hun ville tage nogle billeder for mig. Og det ville hun heldigvis :-)
Kagen indeholder chokoladebunde, After eight creme og champagnemousse.

After eight cremen var et hit, og jeg lovede at dele opskriften. Den er ganske simpel.

200 g After eight
100 g mørk chokolade
3/4 L piskefløde

Chokoladen smeltes i fløden, ved svag varme. Når chokoladen er smeltet stilles det på køl. Gerne til næste dag. Det skal være HELT koldt inden. Det kan piskes op. 
Pisk nu til den rette konsistens. Skal cremen bruges som kagefad skal den piskes lidt stiv, for ikke at flyde ud. Pas dog på ikke at overpiske, da den så skiller.

lørdag den 1. februar 2014

Banana Cream Pie

Manden min, og hans bror skal se Super Bowl i morgen nat. I den anledning, er der ytret ønske om en.....

Banana Cream Pie (opskrift fra Gastromand.dk)

Tærtebund
125 g smør
3 dl mel
0,5 tsk salt
2 spsk vand

Rør ingredienserne sammen, og stil dejen på køl i ca 30 min. Rul dejen ud, og kom i et tærtefad. Bag ved ca 200 grader i 10 min.

Ingredienser
150 g sukker
40 g hvedemel
1 tsk salt
475 ml milk
3 æggeblommer, piskede
30 g smør
1 ¼ tsk vanilje ekstrat
1 tærtebund, bagt
4 bananer, i skiver
Tilberedning

I en tykbundet gryde, bland mel, sukker og salt. Tilføj mælk lidt efter lidt. Opvarm ved medium varme under konstant omrøring indtil det hele koger. Lad det koge i 2 minutter og tag gryden af varmen. Bland en smule af den varme crème i æggeblommerne, rør rundt og hæld derefter æggeblommerne i den varme creme. Rør kraftigt i cremen i 2 minutter. Tilsæt smør og vanilje ekstrakt og rør i cremen. Læg bananskiverne i den bagte tærtebund. Hæld vaniljecremen over. Bag i 30-35 minutter ved 175 grader. Lad tærten køle af. Servér med flødeskum.

Køn det er den ikke, men den smager godt.......og med en klat flødeskum på toppen.....mums

Brainstorm

Et godt redskab,når jeg sidder og brainstormer, inden jeg skal lave kager, er APPen " ekspress sketchbookX " jeg bruger den ofte til at lave skitser.
Den er ikke beregnet på, at lave små fine detaljer, da man sidder og tegner med fingrene. Dog kan den give en fin ide, om hvordan det endelige resultat bliver.
Klik på linket, og se det færdige resultat af kagen.

onsdag den 29. januar 2014

En smag af sommer


Denne kage bagte jeg, da vores afdeling havde 10 års jubilæum. Det var egentlig i efteråret, men syntes godt vi kunne bruge noget friskt.
Jeg har forsøgt at få opskriften lagt ind længe, men det har drillet lidt, at få billedet overført fra telefonen.

Bund:
250 g smør
200 g sukker
4 æggeblommer
2 dl mælk
150 g hvedemel
2 1/2 tsk bagepulver

Pisk smør og sukker så det bliver lyst og luftigt. Pisk æggene i et ad gangen. Bland mel med 
bagepulver, og rør det i dejen skiftevis med mælken. Kom dejen i en bradepande (30x40) 

Marengs:
4 ægtehvider
300 g sukker
2 tsk vanillesukker
100 g hasselnødder

Æggehviderne piskes stive. Rør forsigtigt sukkeret i lidt efter lidt. Smør marengsen ud over de nybagte kage, og drys med hakkede hasselnødder.
Bag ved 200 grader i 30 min.
Lad kagen køle helt af.

Fyld:
4 dl piskefløde 
4 dl cremefraich

Pisk fløden til skum, og vend det med cremefraich. Fordel cremen ud over kagen. 
Pynt med frugt efter årstid og humør.

mandag den 20. januar 2014

Key lime pie (limetærte)


Denne opskrift er virkelig lækker. En god sammenblanding af det søde/ sure, det fede, det cremede og det sprøde.

Opskrift: 

Ingredienser:
8 æggeblommer, 2 ds kondenseret mælk, friskpresset saft og skal af 5 limefrugter, 4,5 dl piskefløde.

Dej:
500 g Digestivekiks, 200 g smeltet smør

Kom kiksene i en foodprocessor og kør til de er fintmalede. Hæld det smeltede smør i. Når dejen er æltet god sammen, trykkes den ud i et tærtefad (20-25 cm). Sørg for at trykke dejen godt.

Bag bunden i en forbarmet ovn ved 170 grader i ca 20 min, til den er fast og gylden.
Lad bunden køle af.

Skru ovnen ned til 150 grader.

Bland æggeblommer, kondenseret mælk, limesaft og skal i en skål. Bland ingredienser en forsigtigt sammen. 

Hæld blandingen over den kølede bund. Bag i 20-30 min. Fyldet skal være fast udenpå, og blødt indeni. Lad tærten køle helt af, i køleskabet - 1 time til 1 døgn.

Inden servering piskes fløden lind, og kommes på toppen. 
Pynt evt med lidt reven limeskal

fredag den 3. januar 2014

Ferie....

Det er lige hvad jeg har haft i julen -også på bloggen.

Julen har stået i kreativitetens tegn, primært sammen med ungerne.

Denne cookie in in a jar var til vores kreative julekalender på arbejdet. Synes ideen er så fin.

 
Princippet er egentligt ret enkelt. Find en god opskrift på cookies, eller en god bradepandekage. De tørre ingredienser kommes lagvis i et rengjort glas. Her komme den sværeste del af projektet. At finde et glas der passer opskriften. Der må ikke være luft for oven, så ryster ingredienserne sammen.
Når det hele er lagt pænt sammen i glasset, limes etiketter på. 
Husk at noter hvad der skal i, af våde ingredienser og hvordan kagen skal bages.
Etikette kan findes flere steder på nettet, og printes selv.

God fornøjelse 


Hjemmelavede julegave
ungerne har lavet små juletræer og engle af gamle æggebakker.


Juletræerne og englene var så nemme at lave for alle ungerne, og resultatet blev rigtigt fint

torsdag den 21. november 2013

En klassiker man aldrig går galt i byen med.

Til en 60 års fødselar.
Kagen blev hentet mens jeg var ved at færdiggøre de sidste detaljer. Egentlig har jeg det bedst, når den kan stå i køleskabet en time eller to inden afhentning. Så jeg er helt sikker på, at jeg synes den er færdig. Denne kage ville jeg personligt gerne have haft lidt mere pynt på. Modtageren var meget tilfreds, og det må jo være det vigtigste .